Så har vi balladen igen. Skal konfirmationsforberedelsen
finde sted i skoletiden? Skal skolen give fri til blå mandag? I min ungdom stod
dette ikke til debat. Vi var en meget homogen gruppe, som alle var døbte og som
alle skulle konfirmeres. Tanken om ikke at være døbt eller ikke at skulle
konfirmeres var ganske enkelt til stede i landsbyen jeg voksede op i. Blå
mandag havde sin berettigelse. I dag har vi ikke længere denne monokultur. Vi
er ikke længere blot et kristent land. Vi har en multireligiøsitet i
klasseværelserne, dog med hovedvægt på kristne og muslimer.

Folkeskolen er den første institution, der mærker
multireligiøsiteten. Vi siger til muslimerne at religion er en privatsag, og må
så også drage den deraf følgende konklusion, at det er den så også for kristne.
Jeg benægter ikke at Danmark er et kristent land. Vi kan se det på vore
højtider. Vi har fri til jul, men ikke til eid-festen. Så vidt så godt. Men
konfirmationsforberedelsen er kun for kristne børn, og hvad laver så muslimerne
og ateisterne i mellemtiden? Skal de gå i skole imedens? Har de fri? Efter min
uforbeholdne mening, så hører konfirmationsforberedelsen til i fritiden, ikke i
skoletiden. Det samme ville gælde, hvis muslimske børn ville have koranstudier.
Det hører til i fritiden, det hører til i privatsfæren.

Jeg forstår godt at børnene er sure over at miste blå
mandag. Det er en festdag og en fridag man fratager dem. Selvfølgelig vil en
sådan handling støde på modstand. Noget sådant ville vi andre heller ikke finde
os i. Men skolen af i dag er nødt til at agere i en multireligiøs kontekst. En
sådan kontekst kan man kun agere i ved at være ikke-religiøs, altså sekulær.
Multireligiøsitet i klasseværelset tvinger institutionen til sekularitet. Hvis
man skal repræsentere alle parter, så må man stå uden for parterne. Hvis
folkeskolen skal være folkets skole, så må den også repræsentere folket, og ca.
20% af befolkningen har i dag en anden religion end kristendommen. Vi vil se
denne adskillelse mellem skole og tro resultere i at såvel
konfirmationsforberedelsen som blå mandag forsvinder fra folkeskolen.

Hvad der gør sig gældende i folkeskolen, vil også begynde at
gøre sig gældende på andre områder, f.eks. stat og folkekirke. Religion vil
blive en privatsag, medens staten eller arbejdspladsen sekulariseres. Det er på
den samme baggrund at vi igen, igen, igen har en debat om religiøse symboler på
arbejdspladsen (læs: tørklæder). Det kan synes at være en meget langstrakt og
trættende debat, men dens baggrund er nødvendig. Det drejer sig om religionens
plads i et globalt, multietnisk og –religiøst samfund.